Cascina Chicco

Traditionelle, prisstærke og anmelderroste vine fra det lille vindistrikt, Roero, som tager kampen op mod finere adresser i Piemonte.

I fire generationer har Cascina Chicco været et af de førende vinhuse i Roero-regionen i Piemonte, som er inde i en rivende kvalitetsmæssig udvikling.

I dag råder Cascina Chicco over 50 hektar vinmarker i kommunerne Canale, Vezza d'Alba, Castellinaldo, Castagnito og Monforte d'Alba, hvorfra vingården laver sine to Barolo-vine, Ginestra og Rocche di Castelletto.

Karakteristisk for vingården er den store andel af vine, som laves på druer fra enkeltmarker, bl.a. den hvide Arneis, Barbera, Roero Rosso og Barolo. Det giver vine med et helt særligt aftryk fra områdets terroir - og modsat mange andre vingårde, skruer Chicco ikke prisen i vejret fordi vinene kommer alene fra én mark.

Vingården blev grundlangt i 1950'erne af Ernesto Faccenda, der oprindeligt var slagter, men havde en drøm om at lave vin i Roero-regionen. Ernesto bar kælenavnet "Chicu," og herfra kom inspirationen til vingårdens navn, Cascina Chicco (udtales "kikko")

I starten solgte Ernesto sine Barbera og Nebbiolo-druer til andre vingårde, men Ernestos søn og 2. generation på vingården, Federico (som også var slagter!), begyndte i 1970erne at producere vine under eget navn.

Sammen med sine to sønner, Enrico og Marco, førte Federico Cascina Chicco ind i en ny, rivende udvikling af 1980-1990'erne, hvor man investerede kraftigt i moderne teknik i både mark og kælder.

Til de eksisterende besiddelser blev tilføjet marker i kommunerne Vezza d’Alba (Valmaggiore), Castellinaldo (Granera Alta, Bric Loira) og Castagnito til produktion af Barbera og Roero-vine på Nebbiolo og de hvide druer, Arneis og Favorita.

I 2006 investerede Cascina Chicco så i 6 hektar vinmarker i Barolo-kommunen, Monforte d'Alba, hvorfra vingården begyndte at producere de to Baroli, Rocche di Castelletto og riservaen "Ginestra" som er hele 7 år undervejs fra høståret.

Den dag i dag, er Enrico og Marco fortsat i spidsen for vingården, hvor fjerde generation oplæres i kælder og mark, klar til en dag at overtage styringen.

Læs mere

8 varer
Sorter

8 varer