Sydafrika

Eksperimentelle og traditionelle “value for money”-vine


Sydafrika er en relativt ny spiller på det globale vinmarked. Vinavl startede helt tilbage i 1659 af hollandske kolonister, men gik meget under radaren i århundreder. Apartheidstyrets fald i begyndelsen af 1990’erne betød ophævelse af de mange og strenge handelssanktioner, og den internationale efterspørgsel på varer steg hastigt i årene efter - herunder vin. 

Denne stigende popularitet og deraf vækst har aktuelt gjort landet til verdens 8. største producent. Man forstår populariteten, da man får virkeligt meget kvalitet for pengene. De vigtigste vinregioner befinder sig omkring Cape Town og den gamle universitetsby, Stellenbosch, der anses som landets pulserende vinhjerte. 

Klimaet i Kaplandet er som skabt til vindyrkning, men med det krav, at havets kølighed er til stede, da der ellers bliver for varmt til optimal dyrkning. Landets totale vinareal er derfor sammenhængende og lettere begrænset med en størrelse sammenlignelig med Tysklands vinareal. Området har en unik flora og biodiversitet, der danner baggrund for høj kvalitet. 65% af dyrkningen er grønne druer, herunder mestendels Chenin Blanc med det lokale navn “Steen”.  Prøv vores udgave af Steen, hvor du vil fornemme sjælen af landets vin. Sydafrika er klassificeret som “New World”-område, og der er tradition for at eksperimentere. 

Landets blå nationaldrue,  Pinotage, er det fremtrædende eksempel herpå i form af en specialitetskrydsning af Pinot Noir og Cinsault. Den er klassens “frække dreng” i vinverdenen, som udfordrer Amarone på kraft og smag, som bare MÅ prøves. Et andet eksempel på nytænkning er vores Grimont, som er Sydafrikas svar på en portvin, men “portvin” må officielt kun komme fra Portugal, men smagsmæssigt er denne “frugtbombe” meget sammenlignelig.

Læs mere

4 varer
Sorter

4 varer