USA

“Guds eget land” byder på hvid- og rødvine i verdensklasse

De første vinstokke blev plantet så sent som i 1619, men som med så meget andet i og fra USA, så blev vinproduktion hurtigt “bigger and better”! Landet er aktuelt verdens fjerdestørste producent efter Frankrig, Italien og Spanien på trods af, at disse landes vinerfaringer spænder årtusinder længere tilbage.

Når man siger amerikansk vin, hentydes der næsten altid til vin fra vestkysten, nærmere betegnet Californien. Staten huser 3.600 vingårde og hele 90% af den amerikanske produktion, hvorfor “The Golden State” tilbyder vin af alle typer og smage, hvis du har interesse for vin i alle afskygninger. Som noget nyt har vi også hjemtaget vin fra Washington State, som vil overraske med deres kraftfulde smage. De bør bestemt prøves udover vores klassikere fra Californien.

I vores sortiment har vi både hvidvin og rødvin. Af førstnævnte type er vores Chardonnay evigt populær og et godt eksempel på en klassisk amerikansk hvidvin med god fedme. “Buttery” som de selv beskriver den. Ser vi på vores rødvin, er de mørke og fulde af liv. De indeholder ofte en smag, som karakteriseres ved tobak, solbær, sorte kirsebær og kakaobønner. Amerikanske rødvine går altid perfekt i takt med røde bøffer eller gode, tunge gryderetter, som amerikanerne jo selv elsker. 

Californiens enorme og altid frodige jorder danner basis for perfekt dyrkning af alle typer druer, hvorfor vi har enkeltdruevine baseret på de legendariske røde druer som Cabernet Sauvignon, Pinot Noir og Zinfandel. Amerikanerne er også eksperimentelle og som New World-producent, er man aldrig bange for at prøve forskellige druekombinationer med udenlandsk inspiration, og her er vores Ca’Momi et fremragende eksempel herpå.

Læs mere

15 varer
Sorter

15 varer