Betaling

Oplever du problemer i forbindelse med betaling?

Vi oplever, at nogle kunder ikke kan fuldføre deres køb online på grund af de nye godkendelsesregler for kreditkort med nemID og 3D Secure.

Hos Noer Wines bruger vi som alle andre onlinebutikker 3D Secure (eller Verified by Visa, Dankort Secured by Nets eller MasterCard Identity Check) i forbindelse med kortbetalinger. 

3D Secure er en sikkerhedsløsning, som gør nethandel mere sikker både for kortholdere og forretninger. Alle danske webshops skal have 3D Secure aktiveret på deres online kortbetalinger. 

Det betyder bl.a., at når du handler på internettet, bliver du fremover bedt om at godkende dit onlinekøb med både kortoplysninger, sms-kode og et kodeord eller ved brug af NemID nøgle app. Af hensyn til sikkerheden, er det ikke længere muligt at benytte personlige koder fra dit NemID nøglekort, når du handler online. Du kan i stedet bruge NemID nøgle app eller NemID nøgleviser. 

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du vil handle online hos Noer Wines og andre steder på internettet uden at blive bremset i processen, skal du sørge for, at dit kort er tilmeldt sikkerhedsløsningen 3D Secure. Du tilmelder dit kort og opretter personlig kode på Nets hjemmeside. Her kan du også tjekke, om kortet allerede er tilmeldt. 

Husk, at det kodeord, du opretter, er personligt ligesom engangskode og NemID nøgler. Det bør aldrig oplyses til andre.

Når du er oprettet med 3D secure, kan du godkende din betaling på to måder:

1) NemID
Du vil i forbindelse med en betaling blive bedt om at indtaste dit NemID brugernavn samt en adgangskode og herefter bekræfte via NemID appen eller NemID nøgleviser.

Bemærk: Du kan ikke længere anvende NemID papkortet, til godkendelse af køb på nettet. På grund af ny lovgivning kan du alene bruge NemID app eller NemID nøgleviser, hvis du bruger NemID til at godkende dit køb. 

2) Engangskode samt kodeord
Du modtager en engangskode på SMS, som du skal indtaste sammen med dit eget kodeord. Kodeordet skal du selv oprette. Hvis der er tilknyttet et telefonnummer til dit kort, vil du modtage en engangskode via SMS, når du handler. Du indtaster engangskoden samt dit kodeord på hjemmesiden for at afslutte dit køb. 

Du kan risikere, at dit køb ikke kan gennemføres, hvis du ikke har din NemID-app eller et personligt kodeord klar. Hvis din bank ikke har dit korrekte mobilnummer, kan du opleve, at du ikke kan modtage SMS-engangskodeordet, som kan være nødvendigt for at betale på nettet.

Hos Nets er der en udførlig guide til, hvad du kan gøre, hvis du oplever problemer med at betale med Dankort, VISA eller Mastercard. 

Læs hele guiden hos NETS her

OBS: Du kan også betale med MobilePay hos Noer Wines.